Green Key

KolleKolle

3 af 5 stjerner

KolleKolle – professionelle møder i naturskønne omgivelser

KolleKolle er et møde- og konferencecenter ved bredden af Furesøen nord for København. Her skaber vi rammerne for møder, konferencer, kurser og seminarer, hvor fagligt indhold, nærvær og gode arbejdsforhold er i centrum.

Vores faciliteter er indrettet til professionelle arrangementer i mange størrelser, og huset tilbyder lyse mødelokaler, moderne AV-udstyr, gode arbejdsområder og mulighed for overnatning. De naturskønne omgivelser giver samtidig mulighed for pauser og aktiviteter udendørs som en del af mødedagen.

Forplejningen er en vigtig del af oplevelsen på KolleKolle. I den daglige drift arbejder vi blandt andet med at reducere madspild, tilpasse produktionen til behovet og øge andelen af plantebaserede retter. Derudover lægger vi vægt på at anvende råvarer med fokus på sæson og ansvarlige indkøb, hvor det er relevant og muligt.

Særlig miljøindsats

Miljøindsats som en del af den daglige drift

KolleKolle har været Green Key-certificeret siden 1996. Certificeringen stiller krav til en række områder af driften, herunder energi, vandforbrug, affaldshåndtering, rengøring, indkøb og information til gæster og medarbejdere.

Som en del af vores arbejde med Green Key gennemfører vi løbende initiativer, der skal understøtte en mere ressourcebevidst drift. Det omfatter blandt andet fokus på energi- og vandforbrug, sortering af affald, reduktion af madspild samt involvering af medarbejdere og gæster i de miljøindsatser, der er relevante for vores virksomhed.

Vi betragter miljøarbejdet som en løbende proces og arbejder kontinuerligt med at identificere områder, hvor vi kan forbedre vores drift og reducere vores ressourceforbrug inden for de rammer og muligheder, der er til stede.

Område

Nordsjælland

Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.

Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.

Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110  til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.