København - få hjælp til et grønt projekt
Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune og Gate 21 tilbyder nu virksomheder og ledige bachelorer og kandidater at deltage i et pilotprojekt i 2022. Som virksomhed kan I få en eller flere ledige i ulønnet virksomhedsforløb i fire uger.
De ledige vil bistå jeres virksomhed med at få udarbejdet et grønt regnskab, igangsat en certificering, skabe overblik over jeres affaldshåndtering eller en lignende grøn indsats.
Jeres konkrete virksomhedscase vil indgå i undervisningen, så de ledige bliver klædt godt på. Gennem både undervisnings- og virksomhedsforløbet vil Cphbusiness løbende vejlede den studerende.
Virksomhedsforløbet varer fra den 19. april til fredag den 13. maj.
Hver torsdag vil de ledige være i skole og arbejde videre med casen fra jeres virksomhed. I uge 20 vil de ledige præsentere deres arbejde for Cphbusiness og eventuelt virksomheden.
Hvis I er interesseret i at være med i projektet eller har spørgsmål, skal I sende en mail til projektleder Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe fra Gate 21 på lft@gate21.dk inden den 9. februar.