biking-in-cph-web

København vil gøre turister mere miljøbevidste med 10 gode råd

Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har lanceret en kampagne med ti forskellige handlinger, der skal inspirere byens turister til at handle mere miljøbevidst og bæredygtigt.

Kampagnen lanceres, mens København er vært for C40 klimatopmødet onsdag til lørdag, og den indeholder helt konkret ti handlinger, der sætter fokus på en mere miljøbevidst og bæredygtig adfærd blandt både danske og internationale gæster i hovedstaden.

”Skal vi fastholde Københavns brand og førerposition, skal vi gøre det muligt for gæsterne at forstå og tage del i byens mange grønne og bæredygtige handlemuligheder”, siger Mikkel Aarø Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

De ti handlinger, som bæredygtighedskampagnen indeholder:

  • Udforsk byen på cykel
  • Brug offentlige transportmidler
  • Drik vand fra hanen
  • Reducér brugen af plastik
  • Husk pant på flasker
  • Brug byens skraldespande
  • Køb bæredygtigt
  • Brug byens havnebade – og tag dit affald med dig
  • Spis lokalt
  • Vær nysgerrig, og oplev områderne udenfor byens travle centrum

Læs nyheden...