Danmark skal være Europas mest bæredygtige rejsemål
En kvalitetsoplevelse skal også være bæredygtig. Bæredygtighed er et konkurrenceparameter om at tiltrække kvalitetsbevidste turister,” skriver direktører i Tivoli og Dansk Industri i debatindlæg.
Turisterne efterspørger ansvarligt ressourceforbrug, grøn energi, reduktion af madspild og andre bæredygtige løsninger, på samme måde som de efterspørger god service og kvalitetsoplevelser.
”Danmark står allerede stærkt inden for grønne løsninger, og vi er kendt ude i verden som en bæredygtig nation. Det brand bør være en integreret del af vores turisterhverv. I en opdateret og ambitiøs strategi for dansk turisme bør vi sætte os som mål, at Danmark skal være den mest bæredygtige rejsedestination i Europa,” skriver Tine Roed og Lars Liebst og tilføjer:
”Vi har et stærkt udgangspunkt i turisterhvervet til at samarbejde med andre erhverv om at udvikle bæredygtige kvalitetsoplevelser. Fremover skal en kvalitetsoplevelse også være en bæredygtig oplevelse. Bæredygtighed er ikke længere bare nice to have, men er et konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække de kvalitetsbevidste turister.