FIRST Kong Frederik stopper salg af flaskevand
Det er ikke længere muligt at få en plastikflaske med kildevand på First Hotel Kong Frederik.
First Hotel Kong Frederik ved Rådhuspladsen i København har fået nyt system så postevand filtreres ekstra, før det serveres. Dermed skal hotellet ikke købe og have transporteret flaskevand, skriver Standby.dk.
”Selvfølgelig er dette en besparelse for os – men vi hjælper også miljøet, skåner vores medarbejdere og gør det billigere for vores gæster,” siger hoteldirektør Kenneth Pedersen til STANDBY.dk
Han står i spidsen for firestjernede First Hotel Kong Frederik med 110 værelser ved Rådhuspladsen i København.
Hotellet tilbagetog sidste måned driften af sin restaurant fra restaurantkæden Cofoco, der havde stået for forpagtningen i seks år. I stedet har hotellet nu åbnet sin egen restaurant, Louises Fiskebar, der dog også serveres andet end fisk, for eksempel steaks.