Hvorfor skal turister i Danmark have dårligere luftkvalitet end turister i Norge?
I Norge slukker Oslo-færgen for motorerne på havnen, men forurener videre i København. Det samme gælder i Hirtshals, mens færgerne kobles på et strømanlæg i Kristiansand
DFDS har ombygget sin ene færge, så den kan kobles på det nye strømanlæg i Oslo Havn og dermed mindske luftforureningen. Men i København er der ikke strøm til rådighed.
Udviklingsdirektør i By & Havn Michael Soetmann glæder sig over, at DFDS-færgerne nu ombygges til at kunne modtage strøm fra land.
»Vi er derfor gået i dialog med Copenhagen Malmø Port og DFDS for at afsøge mulighederne for at kunne tilbyde samme løsning, når færgerne lægger til kaj i København«, siger han, men kan ikke præcisere, hvad den konkrete udsigt til etablering af et anlæg er.
Men samme problem gør sig gældende på strækningen mellem Hirtshals og Kristiansand, hvor færgerne kobles på et strømanlæg i Kristiansand, men ikke i Hirtshals.
Læs nyhed i Politiken Rejser...