_hsp1641_hi

Mad med holdning skaber møder med mening på Konventum

Green Key mærkede Konventum har en holdning til mad med fokus på miljø og social ansvarlighed.

Derfor har man nu skabt et univers for husets samlede madfilosofi, hvor gæsterne får fortællingen om, hvordan maden til møder og konferencer er en vigtig del af en langt større indsats for øget global social ansvarlighed.

 - Mad fylder rigtig meget for vores gæster og er et af de kontaktpunkter, vores gæster forholder sig allermest til. På Konventum er vi kendt for vores gode mad, så derfor er vores madfilosofi også en stor del af vores arbejde med social ansvarlighed, hvor vi hver dag forsøger at skabe en mere bæredygtig oplevelse for vores kunder, siger Marina Hoffmann, administrerende direktør for Konventum og Højstrupgård, der siden 2016 har været en del af FN Global Compact.

Aktiv kamp mod madspild

Derudover er køkkenpersonalet uddannet i, hvordan man mest effektivt nedbringer mængden af madspild.

- I det daglige har alle ansatte stort fokus på at genbruge så meget som muligt. Det betyder fx, at grøntsager bliver lavet om til grøntsagstærter, og kød bliver til biksemad, som faktisk er én af vores mest populære retter på buffeten, fortæller køkkenchef Hans Henrik Nilsson.

Du kan læse mere om Konventums madfilosofi her https://www.konventum.dk/madfilosofi