Fokus på bæredygtighed ved udvidelse af Copenhagen GO
Når udvidelsen på Copenhagen GO står klar, vil hotellet også have forstærket sit fokus på bæredygtighed. Copenhagen GO Hotel er allerede certificeret med turismens miljømærke Green Key og med Det Økologiske Spisemærke.
Hertil kommer, at den nye bygning er selvforsynende på energi. Et innovativt ventilationssystem genanvender nemlig overskudsvarme, som sikrer et lavere elforbrug og driftsomkostninger. Hertil kommer, at værelserne får en anti-bakteriel coating, som ikke tidligere er set i budgetsegmentet på hotelmarkedet.
Hør mere om, hvad der er lagt vægt på i udvidelsen af Copenhagen GO Hotel, og hvad gæsterne kan forvente sig i videoen med General Manager Tim Tidman.