Gør det af med plastiksugerør
Giganterne McDonald’s, Starbucks og Marriott melder nu officielt ud, at de skrotter det kendte plastiksugerør af miljøhensyn
”Det er et vigtigt slag i Sveriges kamp for miljø og bæredygtighed. Det er vigtigt for vores medarbejdere og kunder, at vi tør gå forrest, når plastforbruget skal sænkes. Det vil helt sikkert have en betydende effekt for leverandører og øvrige i branchen,” Henrik Nerell, der er miljøchef hos McDonald’s.
Næste udrydder i rækken er Marriott, der vil fjerne plastiksugrør fra kædens 6.500 hoteller verden over i 2019. De forudsiger, at det vil tage et år, før de er helt udryddet, og det vil betyde en besparelse fremadrettet på en milliard sugerør årligt.
”Vi er stolte af at være blandt de første store amerikanske virksomheder, som eliminerer plastiksugerør globalt. Vores gæster går op i miljøbeskyttelse, og de tænker over det i deres egen dagligdag. Vi er ligeså ansvarsbevidste i vores, og med over en million besøgende hver nat, er dette initiativ i relaterbart og et stærkt aftryk,” siger CEO for Marriott International Arne Sorenson.
En eliminering på en milliard sugerør er også på bordet hos Starbucks. Målsætningen for den gigantiske kaffekæde med 28.000 caféer er, at i 2020 vil de kolde drikke ikke længere blive serveret med et sugerør. De er i stedet i gang med et låg, der har en drikkevenlig tud. Over 50 pct. af kædens solgte drikkevarer er nu kolde. Det er steget med 37 pct. inden for de seneste fem år, og netop derfor har Starbucks nu set alvorligt på deres plastforbrug af sugerør.