Bæredygtighed batter på konferencecentre og hotellers bundlinje
Bæredygtighed er et parameter i statens nye konferenceaftale, og det giver derfor god mening at lade sig Green Key-certificere, fortæller Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder for Green Key.
Selvom det går langsomt, så får flere og flere danske hoteller og konferencecentre enten den nordiske miljømærke Svanemærket, det europæiske miljømærke EU-blomsten eller Green Key, som findes i over 55 lande. Det kan betale sig, mener brancheorganisationen HORESTA, for i 2018 gælder miljømærker nu for 28 % af de danske hoteller, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet eller større byer.
”Flere og flere virksomheder har en CSR-politik, hvor de stiller krav til deres leverandører. Det gælder også for hoteller og konferencer. Mange virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder prioriterer miljøet højt, når de vælger et sted at overnatte eller et konference-, kursus- eller mødested. Her kan de bruge en miljømærket leverandør til at sende et synligt signal til deltagerne om, at de tager et miljøansvar. På den måde repræsenterer de et volumen, som er med til at drive udviklingen i branchen i en mere bæredygtig retning”, siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder for Green Key.
Læs hele historien her.