swimming

København kåret som verdens bedste badeby

Indsats for at få styr på det københavnske spildevand og forurening gør, at den danske hovedstad kan toppe en rangliste fra CNN over verdens bedste badebyer.

København er placeret foran kendte badedestinationer som Bondi Beach ud fra Sydney i Australien, Cascais vest for Lissabon og Copacabana ved Rio de Janeiro i Brasilien.

Det kommer dog ikke helt bag på lektor ved Aalborg Universitet Carina Ren, som forsker i turisme.

”Det er en historie om det gode hverdagsliv i byen, hvor borgerne både inden og efter arbejde kan tage en dukkert i havnen. Den historie har blandt andet Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen været gode til at promovere,” siger Carina Ren.

Hun mener, at det billede, der bliver tegnet af København med Christianiacykler, grønne miljøer og folk der bader til tonerne af rådhusklokker, understøtter en tendens, der fylder meget i turismen i øjeblikket.

Se artikel på CNN...