Konventum certificering styrker Helsingørs grønne image
Helsingør er mest kendt for Kronborg og Holger Danske. Nu kan erhvervs- og ferieturister i højere grad træffe det grønne valg, da Konventum nu er blevet mærket med Green Key.
For knap et halvt år siden var det Marienlyst Strandhotel, der blev mærket med turismens internationale miljømærke. Men nu er det den gamle LO-skole, der nu hedder Konventum, som efter flere års forberedelse er blevet mærket med Green Key.
Konventum har tidligere udarbejdet en omfattende CSR-politik med konkrete forslag til forbedringer og medlem af Global Compact. Desuden er bygningerne ved at blive renoveret, så de bliver endnu mere energivenlige.
Så kan LO medlemmer ikke glæde sig over de strandede overenskomstforhandlinger, kan de glæde sig over, at de kan holde kurser på et grønt og bæredygtigt konferencested.