Rent badevand med minimum af klor
For mange - især børn - er ferie lig med at bade. Men badevandet holdes rent med klor, som er skadeligt for miljøet og mennesker.
Vandet i svømmebassiner på hoteller, i badeland eller ved ferielejligheden skal være rent, men klor som bruges til at rense det er skadeligt for natur og mennesker. Derfor skal bruges begrænses.
Lugten af klor i en svømmehal kan få en til at tro at vandet er rent, men ofte er det stik modsat. Når klor kommer i forbindelse med skidt, begynder det at lugte - af klor. Heldigvis er mange svømmehaller blevet bedre til at holde vandet rent og dosere kloret bedre.
Det er vigtigt, at de badende er med til at hold vandet rent.
- Det vigtigste er at du og din familie bader grundigt uden badetøj
- Skyl badetøj og badeudstyr som dykkerbriller inden du går i vandet
- Børn med ble skal bruge badeble med specielle badebukser
- Vask dig grundigt efter hvert toiletbesøg