Rygning kan give fængsel i Thailand
Standby: For at holde områderne rene og for at fastholde billedet af Thailand som en af de skønneste stranddestinationer har de thailandske myndigheder indført forbud mod rygning på populære turiststrande.
De thailandske myndigheder har indført rygeforbud på strandene for at holde områderne rene og for at fastholde billedet af Thailand som en af de skønneste stranddestinationer i Sydøstasien. Forbuddet gælder populære strande, blandt andet flere strande på turistøen Phuket.
Forbuddet træder i kraft den 1. februar og på de strande, hvor forbuddet mod rygning indføres, vil der være afmærkede områder, hvor man kan ryge. Hvis man overtræder rygeforbuddet, vil den maksimale straf være bøder på 100.000 baht (20.000 kroner) eller et år i fængsel.