Arp. Hansen, Comwell, Rezidor og Scandic om bæredygtighed
Møde og Event Magasinet har spurgt fire hotelkæder om deres forventninger til 2018. Her indgår bæredygtighed som et centralt element. Både hos Rezidor, Scandic, Comwell og Arp. Hansen.
"Bæredygtighed og økologi har stigende fokus hos kunderne. Selv om det ikke er det primære valgkriterium lige nu, kan det være netop den mangle, som hotellet fravælges på om nogle år, hvis man ikke opfylder kravene."
- Salgsdirektør Henrik Hjort, Comwell Hotels
"Bæredygtighed har stigende betydning. Især de unge værner om bæredygtighed og om samfundsværdierne."
- Adm. direktør Jens Mathiesen, Scandic Danmark
"Bæredygtighed er også et emne, der har indflydelse på valg af mødested. Det er dog endnu begrænset hvor mange, der spørger ind til dette."
- Salgschef MICE, Christian Hjortkjær, Arp-Hansen Hotel Group
"Fortsat fokus på ansvarlighed og bæredygtighed. Vi lever i en verden, hvor vi skal tage hensyn til miljøet. I mange år har dette været et krav, som er blevet fremsat af mange virksomheder i forhold til deres kontrakter for individuelle rejser. Vi er alle nødt til at tænke bæredygtighed, og dette vil også få større bevågenhed omkring konferencer."
- Nordisk marketingdirektør Ole Sorang, Rezidor Hotel Group (Radisson Blu, Park Inn m.fl.)