DGN_3320gif

KeyNews 2 - Juni 2014

Green Key til Comwell Kongebrogaarden, Sct. Thomas og Danhostel Gjerrild
Miljøkrav i Københavns udbud af konferencefaciliteter
HORESTA-guide om naturoplevelser
God energiledelse betaler sig
Miljømærkede hoteller bedre styr på forbruget
KolleKolle reducerer CO2 med 200 tons om året
Drik mere vand fra hanen – og mindre kildevand
Grønne nyheder og ideer fra turistbranchen
Råd fra KeyFood om servering af mad

Green Key til Comwell Kongebrogaarden, Sct. Thomas og Danhostel Gjerrild

Green Keys styregruppe har nu tildelt Green Key til Comwell Kongebrogaarden i Middelfart, Hotel Sct. Thomas på Frederiksberg og Danhostel Gjerrild ved Grenaa.

Comwell Kongebrogaarden har længe arbejdet for at komme med i Green Key, og det er nu lykkedes efter en positiv ansøgningsproces.

Sct. Thomas har siden vinter arbejdet for at få Green Key og har etableret en masse nye miljøtiltag, som opfylder Green Keys kriterier. Fx er alle vinduer skiftet til energivinduer og skunke isoleret.

Danhostel Gjerrild har også arbejdet seriøst med ansøgningen om Green Key og har iværksat mange grønne initiativer.

Miljøkrav i Københavns udbud af konferencefaciliteter

I København kommunes udbud for konferencefaciliteter på Sjælland er der ønske om miljømærker, såsom Den Grønne Nøgle (Green Key), Svanen eller Blomsten.

De fleste øvrige faste miljøkrav er taget direkte fra Green Keys kriterier – dog med nogle stramninger på fx økologi-delen, hvor der kræves mindst 30 % økologiske fødevare. Fristen udløb den 10. juni.

Læs mere om udbuddet...

HORESTA-guide om naturoplevelser

Undersøgelser viser, at godt 70 pct. af de turister, der holder ferie i Danmark, har naturen som et hovedmotiv for deres ophold.

Green Keys punkt 10 handler netop om naturaktiviteter. Stadig flere gæster efterspørger aktiviteter og events i forbindelse med deres ferie eller ved møder. Der er et stort potentiale i at kunne tilbyde mere end den obligatoriske løberute eller brænde inde med et bykort og en folder over nærliggende attraktioner.

Med støtte fra Naturstyrelsens Idestorm har HORESTA netop udgivet et idekatalog, der giver gode råd til, hvordan turistvirksomheder bedre kan udnytte naturen i nærområdet til produktudvikling og til at skabe flere oplevelser. Formålet med kataloget er, at guide turistvirksomheder, så de i højere grad bliver en adgangsportal til oplevelser.

Guiden findes på www.horesta.dk/brugnaturen og præsenteres i forbindelse med miljøministerens offentliggørelse af et idekatalog for friluftsliv på Værløse Flyvestation den 24. juni.

God energiledelse betaler sig

Energirenovering og øget opmærksomhed på forbruget har sikret Comwell koncernen en væsentlig millionbesparelse. Alene for Comwell Kolding drejer det sig om en besparelse på omkring en million kroner – årligt i forhold til 2006.

TREFORs energirådgivere foretog en grundig analyse af hvert enkelt Comwell hotels energiøkonomi og kom herefter med en række bud på energiforbedringer. Prioriteringen og udvælgelsen af de konkrete energirenoveringer og -spareindsatser skete i et samarbejde mellem Comwell og TREFORs energirådgivning, hele tiden med fokus på, at komforten som minimum skulle fastholdes - og helst forbedres. Siden 2006 har Comwell Kolding sparet omkring 30 % på el og lige knap det samme på varme, hvilket svarer til en samlet årlig reducering af CO2 udledning på næsten 400 ton.

Læs mere...

Miljømærkede hoteller bedre styr på forbruget

I Cornell Hospitality Report fra marts 2014 beskrives en undersøgelse som viser, at hoteller med miljømærker på tværs af størrelse og antal stjerner er mere ressourceeffektive og dermed har bedre styr på deres driftsomkostninger end dem som ikke er mærket. Det gælder både, når der ses overordnet på hotellets ressourceforbrug og når der måles på den enkelte gæst.

Undersøgelsen består af 2.894 hoteller i 48 amerikanske stater fordelt på hoteller med forskellige størrelser og fra 2 til 5 stjernede hoteller. På baggrund af undersøgelserne konkluderes det, at miljømærkede hoteller har minimeret deres generelle og kundernes ressourceforbrug. Indsatsen med miljømærker har dermed bidraget til en bæredygtig udvikling og øget ressourceeffektivitet i hotelbranchen.

Sammenlagt betyder det, at denne gruppe af amerikanske hoteller har nydt godt af at blive miljømærket. Læs mere...

KolleKolle reducerer CO2 med 200 tons om året

Konferencecentret KolleKolle nord for København reducerer sin CO2 udledning med 200 tons om året i forhold til tidligere, og borgmesteren i Furesø Kommune er imponeret over resultatet.

Konferencecentret KolleKolle ejes af Landbrug & Fødevarer og tog allerede beslutningen om at arbejde aktivt og vedvarende med miljø- og energi fremmende tiltag tilbage i 1996. Her modtog konferencecentret som et af de første i Danmark miljøcertificeringen Den Grønne Nøgle (Green Key). Læs mere...

International Green Key deltagere på Arthur Hotels

Den 19-21. juni holdte FEE – som står bag det internationale Green Key arbejde – generalforsamling i København. 93 repræsentanter, der repræsenterer 67 organisationer og 60 lande var kommet til København, og alle boede på Green Key og Arthur hotellerne Kong Arthur og Ibsens Hotel. Begge steder blev de rigtig godt modtaget og fik muligheder for at se og opleve hotellernes miljøtiltag.

HORESTA deltog i generalforsamlingen, som blev holdt i FN-Byen i Nordhavn, og sponserede en kage i anledningen af Green Keys 20 års jubilæum.

Grønne nyheder og ideer fra turistbranchen

I foråret lancerede Green Key en portal for grønne nyheder og ideer i turistbranchen på Facebook-side www.facebook.com/GreenKey.dk.

Siden handler ikke kun om Green Key, men indeholder gode miljøløsninger og ideer fra virksomheder i branchen, nyt om grøn turisme og trends indenfor miljø.

På siden kan du nu læse om:

  • Green Key Wildlife Museum of San Juan i Puerto Rico
  • Storhotel klar med strøm til elbiler
  • Green Key lanceres i Montenegro
  • Video: Sådan sparer hallerne på energien
  • Kulørt belysning på Tivoli Hotel med energibesparende LED

Råd fra KeyFood om servering af mad

Green Key har udarbejdet KeyFood, som sætter fokus på bæredygtig mad og madlavning. Følgende råd handler om, hvordan miljøbelastningen kan minimeres ved servering af mad:

  • Fyld buffeten løbende op, så mindre mad smides ud
  • Brug mindre tallerkner, så gæsten kan tage flere gange i stedet for at tage for meget • Portionsanretning giver mindre madspild end buffet
  • Portionsanretning på buffeten gør, at gæsten ikke tager for meget
  • Sæt buffeten op, så gæsten først skal tage salat og grønsager og først til sidst når frem til kødet

Læs mere om KeyFood...