KolleKolle reducerer CO2 udledning med 200 tons om året
Konferencecentret KolleKolle i Nordsjælland reducerer sin CO2 udledning med 200 tons om året – borgmesteren i Furesø Kommune er imponeret over resultatet
Konferencecentret KolleKolle ejes af Landbrug & Fødevarer og ligger i naturskønne omgivelser i Furesø Kommune 20 minutters kørsel nord for København. Konferencecentret tog allerede beslutningen om at arbejde aktivt og vedvarende med miljø- og energi fremmende tiltag tilbage i 1996. Her modtog konferencecentret som et af de første i Danmark miljøcertificeringen Den Grønne Nøgle. I dag 16 år efter kan KolleKolle fremvise signifikante reduktioner på vigtige energiområder; som el, vand og gas. I dag reducerer konferencecentret sin CO2 udledning med 200 tons om året.
Konferencecentret KolleKolle i Nordsjælland reducerer sin CO2 udledning med 200 tons om året – borgmesteren i Furesø Kommune er imponeret over resultatet
Konferencecentret KolleKolle ejes af Landbrug & Fødevarer og ligger i naturskønne omgivelser i Furesø Kommune 20 minutters kørsel nord for København. Konferencecentret tog allerede beslutningen om at arbejde aktivt og vedvarende med miljø- og energi fremmende tiltag tilbage i 1996. Her modtog konferencecentret som et af de første i Danmark miljøcertificeringen Den Grønne Nøgle. I dag 16 år efter kan KolleKolle fremvise signifikante reduktioner på vigtige energiområder; som el, vand og gas. I dag reducerer konferencecentret sin CO2 udledning med 200 tons om året.
Vedvarende fokus på bæredygtighed giver de bedste resultater
Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og KolleKolle har da også igennem de seneste 16 år foretaget betydelige investeringer. Bygningerne er blevet efterisoleret, vinduer er udskiftet, vandbesparende installationer på værelser og i køkkenet, nyt energistyret ventilationsanlæg og meget mere - hele huset er gennem årene blevet tilpasset til i dag at være et af de mest bæredygtige konferencecentre i branchen. Og resultaterne udebliver da heller ikke. Man har siden 1997 opnået følgende besparelser på el, vand og gas: El: 22 %, vand: 57 %, gas: 50 %.
KolleKolles tekniske chef Kim Johansen, som i år kan fejre 20 års jubilæum på konferencecentret, er en af de bærende kræfter bag de betydelige resultater.
- Vi har gennem årene forvandlet en bygning, som blev etableret i 1970’erne, hvor tankerne på miljø og energibesparelser endnu ikke havde set dagens lys, til en bygning, der i dag mere end 40 år efter, fremstår som indbegrebet af en bæredygtig virksomhed, udtaler Kim Johansen, teknisk chef KolleKolle.
De første i Danmark, der fik installeret induktionskabinetter i mødelokalerne tilbage i 2004
- Et af vores banebrydende tiltag skete i 2004, hvor vi i samtlige mødelokaler udskiftede alle induktionskabinetterne til de nyeste og mest fremsynet, der fandtes på markedet, og vi blev dermed de første i Danmark, der fik dem sat op, beretter Kim Johansen.
- Dette har bevirket, at temperaturen i vores mødelokaler i dag styres med varmt og koldt vand, hvilket har minimeret reguleringstiden og dermed øget komforten for vores gæster markant. Samtidig har vi opsat sensorer, som udover at tænde for lyset, når de bliver aktiveret, også tænder/slukker for ventilationen samt skruer op/ned for varme og køl, siger Kim Johansen.
- Og vi fortsætter naturligvis miljøarbejdet i fremtiden. Pt. kigger vi meget på området grøn energi og drøfter muligheder for andre typer varmepumper, solceller, bedre LED belysning etc. med forskellige leverandører, slutter Kim Johansen.
Direktøren på KolleKolle støtter op omkring Furesø Kommunes miljø– og klimapolitik
Berit K. Leth har været direktør på KolleKolle i mere end syv år, og har sammen med konferencecentrets medarbejdere været med til at skabe de mange klima- og energi resultater for virksomheden. Konferencecentret tager aktivt del i kommunens miljøarbejde. Bl.a. er deres tekniske chef Kim Johansen en del af Netværket Kurveknækker Furesø Erhverv, et af kommunens mange bæredygtigheds tiltag, hvor de enkelte erhvervsvirksomheder sammen med kommunen skal være med til at styrke miljøarbejdet på bl.a. energi området.
- Jeg er rigtig glad for at KolleKolle er med til at bidrage til, at Furesø Kommune opnår sine målsætninger for miljøet. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi som en større virksomhed og en betydelig arbejdsplads i kommunen tager vores ansvar og er med til at sikre de kommende generationers trivsel og velfærd i Furesø Kommune, fortsætter Berit K. Leth.
- På KolleKolle fortsætter vi naturligvis vores arbejde med miljø og energi også i fremtiden. Og jeg ser meget frem til at det fortsatte positive samarbejde vi i dag har med kommunen, og er overbevist om at vi også fremover kan drage nytte af de planer og visioner, der ligger på miljøområdet hos Furesø Kommune, slutter Berit K. Leth.
Borgmesteren i Furesø Kommune vil gerne have flere virksomheder til at tænke miljø og bæredygtighed
- Jeg er meget imponeret over Kollekolles indsats på klimaområdet. Indsatsen viser, hvor langt man kan komme, hvis man griber udfordringen rigtigt an. Resultatet er meget positivt – både for miljøet og for bundlinjen. Mit håb er, at KolleKolle med sit eksempel kan inspirere andre virksomheder i Furesø Kommune. Vi har netop forlænget vores aftale som klimakommune. Vi har i kommunens bygninger og drift allerede formindsket vores CO2- udledning med en tredjedel, og nu sætter vi mål for at sænke hele kommunens forbrug, og det er netop her, at virksomhederne er vigtige, og hvor Kollekolle med sine mangeårige arbejde på klima og miljøområdet, kan være med til at vise vejen, siger borgmester Ole Bondo Christensen.
For yderligere oplysninger og interview kontakt venligst:
Berit K. Leth, hoteldirektør, direkte tel. +45 44 36 64 31 eller email: berit@kollekolle.dk
Kim Johansen, teknisk chef, direkte tel. +45 44 36 64 37 eller email: kim@kollekolle.dk
Ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø Kommune, tel. +45 72 16 52 00