3

Deltag i høringen for Green Attraction kriterier 2026–2031

Den nationale revision af kriterierne for Green Attraction er nu nået til den eksterne høringsfase, som alle med interesse for ordningen har mulighed for at deltage i frem til den 15. april.

Revisionen af Green Attraction sker som følge af et kommende EU direktiv, der stiller nye krav til miljømærker for at sikre større gennemsigtighed og troværdighed. For at leve op til disse krav skal certificeringsordningen godkendes af det danske akkrediteringsorgan DANAK, som vurderer både certificeringen og kriteriernes opbygning.

Dette har medført en revision af både kriterierne og dokumentationskravene. Revisionen tager fortsat udgangspunkt i de internationale Green Key kriterier, som for nylig er blevet revideret efter de kommende krav.

Derudover har styregruppens repræsentanter fra henholdsvis Organisationen Danske Museer (ODM), Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC), Danske Zoologiske Haver og Akvarier (DAZA) samt Foreningen af Forlystelser i Danmark (FFD) bidraget til revisionen af de fagspecifikke kriterier for hver kategori under certificeringen: museer, videnspædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg samt forlystelsesparker og vandlande.

Interessenter opfordres til at gennemgå materialet og dele kommentarer eller bemærkninger.

Feedback kan skrives direkte i dokumentet ud for de relevante kriterier og sendes retur mandag den 15. april til greenattraction@horesta.dk

Høringsmaterialet for Green Attraction kan hentes her.

Bemærk venligst, at kriterierne for Green Attraction midlertidigt kun findes på engelsk, indtil den endelige godkendelse foreligger. Efter godkendelsen bliver kriterierne oversat og opdateret med relevante nationale reguleringer, lovgivning og standarder.

Høringsmaterialet for de fagspecifikke kategorier kan hentes nedenfor:

Green Attraction - Museer
Green Attraction - Videnspædagogiske aktivitetscentre (VPAC)
Green Attraction - Zoologiske anlæg og akvarier
Green Attraction - Forlystelsesparker og vandlande