gatilaqua

Ferskvandscentret klar med nye ladestandere

22 ekstra ladere til elbiler installeres i disse dage på Ferskvandscentret i Silkeborg. Her ligger Gl. Skovridergaard og Vejlsøhus, som er tildelt Green Key og AQUA på billedet, der netop har modtaget Green Attraction

Antallet af offentlige ladestationer for el-biler vokser støt, og på samme felt sker også en række private initiativer.

I servicebranchen eksempelvis er et voksende behov for og efterspørgsel efter ladestationer ved hoteller og attraktioner. Det sker i takt med, at flere og flere gæster ankommer på besøg i deres elektriske køretøjer, skriver Midtjyllands Avis.

Formand for HORESTA Region Midtjylland, Jakob Beck Wätjen, bekræfter tendensen.

”Mit indtryk er, at flere og flere investerer i ladestandere, og mit bud er, at man som overnatningssted snart er nødt til at have ladestandere som en mulighed. Typisk står bilen stille i forbindelse med en overnatning, eller hvis man deltager i et dagsmøde. Men den del behøver man ikke være usikker på, når man har mulighed for at lade op,” siger Jakob Beck Wätjen.