hotel-color

Color Hotel Skagen investerer i en grøn fremtid

Gennem de seneste år har Color Hotel Skagen opgraderet sine ferielejligheder, suiter, restaurant, konferencelokaler – og nu også hotellets køkken. Alt i alt er der investeret omkring 17 millioner kroner i de mange forbedringer med stor fokus på energi- og miljøforbedringer.

Color Hotel Skagen har altid haft fokus på at vedligeholde sine faciliteter, og på trods af coronanedlukningerne har de seneste år ikke været nogen undtagelse. Forbedringer er sket med omtanke for miljøet. Hotellet har lagt nye bæredygtige, genanvendelige gulvtæpper fremstillet af genbrugsmateriale på alle gangarealer og hotelværelser i hovedbygningen.
Omtanke for mennesker og miljø
I 2019 blev Color Hotel Skagen certificeret med turistbranchens anerkendte miljømærke, Green Key, og hotellet ønsker at gå forrest, når det gælder miljøvenlige og bæredygtige løsninger. Det er tydeligt i det nye køkken, hvor både udsugningsanlæg, hvidevarer og andre køkkenmaskiner er valgt i energisparende modeller. ”Vi kan bespise op til 500 mennesker på en aften, og i et køkken af den størrelse gør de energirigtige løsninger virkelig en forskel,” fortæller Rikke Gandrup, der er direktør på Color Hotel Skagen.