aogo-hostel

a&o Hostels i København vil spare 30 procent energi

I 2023 skal a&o Hostels spare 30 procent af energien på sine to hostels i København. – Vi sigter mod at være den første CO2-neutrale hostelkæde i 2025, og gæsterne må gerne være aktivt med til at sænke vores energiforbrug.

For at nå dette mål er a&o Hostels gået i gang med at implementere flere energibesparende tiltag på sine københavnske lokationer på Nørrebro og i Sydhavnen.

En stor del af kædens energiforbrug relaterer til temperaturen på de to hostels med i alt 1.300 senge. Derfor vil kæden skrue ned for temperaturen i offentlige områder såvel som på værelserne. a&o er begyndt at anvende flere termostater, der skal regulere varmen, og så vil kulden også blive reduceret en smule i freezer-systemer og store køleskabe. De forventede besparelser inden for varmeenergi og el forventes at lande på 30 procent.

”Herudover anser vi det for muligt at spare yderligere 15 procent ved at indføre foranstaltninger såsom fototermisk energi og bygningsisolering,” tilføjer Kasper Rønnow.

Et andet initiativ har været overgangen til LED-belysning i stedet for traditionelle elpærer.