gktilhotelviking

Hotel Viking fejrer Green Key med kage

Lige inden sommerferien fik Hotel Viking i Sæby Green Key. Det blev efterfølgende fejret med kage, hvor direktør Brian Fabricius og hotelchef Michael Christensen på billedet var ekstra stolte.

"Jeg er stolt af mine kolleger.HORESTA's Green Key er nu tildelt Hotel Viking - Spa & Wellness. Dermed har vi nu modtaget turismens internationale certificering for vores miljøindsats." udtaler hotellets direktør Brian Fabricius.

"Det er ikke nyt for os at tænke på miljøet i driften, men nu har vi en certificering der cementerer og beviser vores indsats. Vejen hertil har været lærerig, og vi har virkelig fået strømlinet mange af de processer og arbejdsgange der er med at at gøre vores hverdag endnu grønnere."

Ifølge hoteldirektøren er der ingen tvivl om, at hver enkelt virksomhed har et stort ansvar mht. miljøet og for at skabe en mere bæredygtig forretning. Derudover kan det ifølge hotellet ses at både leisure - og konferencegæster er begyndt at vælge dem til der gør noget for miljøet. Denne tendens ser Brian Fabricius kun være stigende, og dermed understreger at den grønne retning også bidrager til at skabe mere forretning.

"Der har været et stort forarbejde forinden, og det er et "Green Key udvalg" på tværs af alle afdelinger, der har knoklet det seneste år med at dokumentere, skabe flere forbedringer og ikke mindst ansøge, og de skal klappes ekstra på skuldrene. Alle kollegerne har taget virkeligt godt imod de nye tiltag og glæder sig over at være med til at gøre en forskel for miljøet hver dag, og det er nok det der rør mig mest og gør mig mest stolt." afslutter direktør Brian Fabricius.

Læs mere om hotellets nuværende og fremtidige indsatser her: https://lnkd.in/eWbKmGmR

Læs mere om hotellet...