fest-paa-scheelsminde-3-1600px

Også Green Key til Hotel Scheelsminde i Aalborg

Familien Bühlmanns Nørre Vosborg modtog Green Key i løbet af sommeren mens Aalborg Airport Hotel og Slotshotellet tidligere er blevet mærket med turismens internationale miljømærke. Nu er turen nået til Hotel Scheelsminde.

Familien Bühlmann har en vision om, at alle deres hoteller er Green Key certificeret inden udgangen af 2023, og kæden er godt på vej.

Ekstra indsats på Scheelsminde i de seneste år

Scheelsminde Hotel har lagt en enorm indsats i miljøarbejdet de seneste par år, som har været intensiveret under Corona-nedlukningen. Blot i 2020 blev der skiftet vinduer i hele nordfløjen til miljøvenlige termoruder, installeret nyt fuldautomatisk ventilationsanlæg, igangsat madspildsindsats, optimeret affaldssorteringen og meget andet.

Læs også: Nørre Vosborg får miljømærket Green Key

Flere hoteller med Green Key

Familien Bühlmanns første hotel med  Green Key blev det nyere Hotel Aalborg Airport, mens Nørre Vosborg fulgte i sommeren 2021. Slotshotellet i Aalborg modtog Green Key, da det hørte under den norske FIRST-kæde, men har fortsat indsatsen efter Bühlmann har overtaget. Nu er tiden kommet til Hotel Scheelsminde, som efter nogle års forberedelse og 3 Green Key besøg, nu er blevet godkendt til Green Key.

Bühlmann Believe

I Familien Bühlmann ønsker at tage ansvar for at beskytte miljøet og har derfor skabt konceptet Bühlmann Believe, der illustrerer deres ambitiøse bæredygtighedspolitik på tværs af hele koncernen.

Kæden har fokus på det lokale og økologiske – både når det kommer til råvarer, men også når det kommer til samarbejdspartnere og leverandører. De arbejder hele tiden hen imod at nedsætte deres samlede energiforbrug.

Læs mere om indsatsen her…