1613023225060

Comwell HCA i Odense modtager Det Økologiske Spisemærke i bronze

Comwell H.C. Andersen Odense har netop modtaget Det Økologiske Spisemærke i bronze, som det første konferencehotel i eventyrets by.

Fødevarestyrelsen har netop registreret Comwells hotel- og konferenceenheder i Odense til at kunne bruge det økologiske spisemærke i bronze for at anvende 30-60% økologi i deres køkkener. ODEON bliver således det første konferencested i Odense, der tildeles det økologiske spisemærke.

Stolt hoteldirektør

”Jeg er virkeligt stolt over, at vi allerede et år efter overtagelsen af hotellet og ODEON nu opnår bronze i det økologiske spisemærke. I Comwell tager vi ansvar for det miljømæssige aftryk, vi sætter, og vi arbejder hele tiden hen imod at blive en bedre udgave af os selv. At få tildelt det økologiske spisemærke er en proces, der er drevet af vores engagerede medarbejdere. Hele den omstilling har de taget til sig, og vi kan se, at mange hotel- og konferencegæster stiller spørgsmål til, hvad vi serverer, og hvordan vi håndterer vores mad. Så spisemærket betyder noget, når de vægter, hvor de skal overnatte eller afholde møder,” udtaler hoteldirektør, Ninna Stæhr-Petersen.

Green Key starede den grønne rejse

Comwell startede den bæredygtige rejse med tildeling af Green Key på hotellerne i 2009. Kæden har fokuseret på en lang række områder som bl.a. introduktion af det økologiske spisemærke, madspildsreduktion i samarbejde med Daka ReFood, optimering af el-, vand- og varmeforbruget, samt en lang række initiativer produktudviklinger i samarbejde med leverandører i forhold til emballage, transport og produktion. 

Læs mere om Comwell HCA...