birgitteahlersglskovridergaard2

Vejlsøhus og Gl. Skovridergaards medarbejdere på verdensmålkursus under Coronakrisen

I receptionen på Gl. Skovridergaard er Birgitte Ahler begejstret for at arbejde mere indgående med verdensmålene. Hun har sat ekstra fokus på affaldsminimering og -sortering

For næsten et år siden blev Jakob Beck Wätjen  ny hotelchef på Gl. Skovridergaard og Vejlsøhus i Silkeborg. Begge steder har i mange år været med i Green Key og i 2014 lagde Vejlsøhus lokaler til Green Keys 20 års jubilæum.

Ligesom resten af branchen har Gl. Skovridergaard og Vejlsøhus været delvist lukket ned pga. Coronakrisen. JBWs første år har derfor været en anderledes udfordring end forventet. Nu glæder både medarbejderne og Jakob Beck Wätjen  sig over at kunne åbne igen og byde gæster velkommen.

Nu er stederne heldigvis så småt begyndt at åbne op, hvilket både han og medarbejderne glæder sig over.

Kursus i Verdensmål

Tiden er dog brugt fornuftigt og medarbejderne er blevet undervist i FNs 17 verdensmål og arbejder nu med at forbedre de to steders indsats på området.

På Gl. Skovridergaard har Birgitte Ahler (receptionen) valgt at arbejde med affaldssortering. Hun er glad for at blive inddraget og synes det er spændende at arbejde med at nedbringe og sortere affaldet endnu bedre end det før blev gjort.

Læs også: Green Keys 20 års jubilæum fejret på Vejlsøhus