487_312535

Store miljøforbedringer på Hotel Faaborg Fjord

Efter at direktør Ulrich Bastrup og salgschef Maria Klausen er startet på Hotel Faaborg Fjord, har de sat gang i en større transformering af hotellet. Der er en grøn tråd i alt arbejdet - som nu kulminerer med en Green Key mærkning

På Hotel Faaborg Fjord har og er de fortsat i gang med store miljøforbedringer. Efter at direktør Ulrich Bastrup og salgschef Maria Klausen er startet på hotellet, har de sat gang i en større transformering af hotellet, hvor der er en grøn tråd i alt arbejdet.

På Hotel Faaborg Fjord nyder de hver dag udsigten til fjorden, der smykker det sydfynske landskab. For dem er det er et privilegium at arbejde i så dejlige omgivelser, hvilket selvfølgelig også præger deres miljøbevidsthed. Derfor arbejder de aktivt på at minimere deres ressourceforbrug og genanvende mest muligt.

Under renovering bliver meget genbrugt. Reception og borde istandsættes og filmes i stedet for at blive udskiftet, mens plastik møbler sættes udenfor på altan og udeområder. De nye tæpper er bæredygtige og produceret af genbrugt fiskenet og andet industrielt nylonaffald.

Hotel Faaborg Fjord er også en del af Small Danish Hotels, som har øget fokus på bæredygtighed.

Læs mere om hotellet og dets indsats...