Small Danish Hotels-medlemmer har brugt svær tid på grøn oprustning
Flere hoteller har brugt covid-19-tiden til at blive Green Key-certificeret. Nu er antallet af Small Danish hoteller med Green Key steget til 9 efter Hotel Faaborg Fjord og Skovshoved Hotel har fået mærket
I løbet af Coronakrisen har mange hoteller brugt lejligheden til at opjustere den bæredygtige indsats. For eksempel har de to Small Danish Hotels Skovshoved Hotel og Hotel Faaborg Fjord modtaget turismens internationale miljømærke Green Key.
De slutter sig til Absalon Hotel og Hotel Randers, som modtog Green Key på HORESTA Årsdag om bæredygtighed. For halvandet år siden modtog KOMPAS Hotel Aalborg efter en større udvidelse og renovering. Inden da var det Marienlyst Strandhotel, som modtog Green Key, mens Skjalm Hvide Hotel ved Slangerup, Frederiks VI i Odense og Hotel Oasia i Aarhus har haft mærket længe.
Og flere øvrige hoteller har haft Green Key besøg i den senere tid.
Læs Small Danish Hotels miljøpolitik...
Læs også: Green Key til Hotel Randers på HORESTA´s Årsdag om bæredygtighed