Hotel Svendborg er et 4-stjernet, klassisk hotel med alle moderne faciliteter, 135 værelser, alle med toilet og bad, TV og minibar.

Hotellet råder endvidere over større og mindre møde- og selskabslokaler for arrangementer op til 300 deltagere. Hotellets placering i byens centrum gør det nemt for vore gæster at nyde byen livlige handelsliv med de mange specialbutikker og spændende kulturelle tilbud samt at slentre en tur gennem den gamle bydel ned til den charmerende havnefront.

Byen ligger smukt placeret direkte ned til Svendborgsund og er via Svendborgsundbroen forbundet med Tåsinge og Langeland, som er gode udflugtsmuligheder under Deres ophold.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2006.

Område

Fyn og det sydfynske øhav

Fyn bliver kaldt cykeløen pga. de 1200 km skiltet cykelruter i det smukke og alsidige landskab. Besøg de velbevarede købstæder, de 123 slotte og herregårde og lad dig friste af lokale fødevarer og sublime restauranter – det hele omkranset af et hav fyldt med 100 øer.

Odense er fyldt med smukke parker, romantiske haver og rekreative områder som udendørs fitnesslegepladser. 

På Fyn får du gode råvarer, kød fra glade dyr, lokalt brygget øl og vin, karakteristiske oste og udsøgte specialiteter, der kan nydes på en af de kulinariske ruter eller på en af de hyggelige madmarkeder.

Ud over Odense som er Fyns største by finder du hyggelige byer som Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Bogense og Middelfart.