Hotel Phønix Hjørring

3 af 5 stjerner

Hotel Phønix ligger lige midt i hjertet af vendelboernes hovedstad Hjørring, og det har det gjort lige siden 1. maj 1887. Dengang hed det W. Kyppers Hotel, og med sine tre etager og de fine ornamenter på facaden var det ubetinget byens smukkeste bygning. Siden kom det til at hedde Hotel Bristol, en overgang var det missionshotel, og under besættelsen beslaglagde tyskerne hotellet.

Hotellet drives i dag som et garni-hotel, og det har specialiseret sig i kurser og møder. Den tidligere à la carte-restaurant er omdannet til et barmiljø med bløde møbler.

Særlig miljøindsats

Del af Small Danish Hotels miljøindsats.

Blev tildelt Green Key sommeren 2020.

Område

Nordjylland

Den nordlige del af Jylland er fuld af enestående naturoplevelser og udsigtsposter med fantastisk udsigt over istidslandskab, lyngområder og hvide sandstrande. Her ligger også attraktionen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hvor man kan opleve innovative løsninger på vedvarende energi, og Museum for Bæredygtighed og Forsyning – MOSS, det kulturhistoriske museum med specialer inden for menneskerne i Vildmosen, Møllerne og Jyske Å’s historie.