Hotel Ottilia

4 af 5 stjerner

Guld

Det Økologiske Spisemærke

Et ikonisk boutiquehotel i det gamle Carlsberg Bryggeri

Hotel Ottilia ligger i det gamle Carlsberg Bryggeri placeret i Carlsberg Byen: Københavns nye urbane og kulturelle bykvarter blot 5 minutter fra hippe Vesterbro. Med 64 gyldne skjolde, runde vinduer og et eventyrligt rundt tårn danner bygningen i dag rammer for det eksklusive 4+ stjernede boutique hotel. De 155 værelser og suiter samt social spaces er indrettet med moderne dansk design og originale elementer fra bryggeriet. Kombinationen skaber et cool og industrielt look. Med en lækker tagterrasse, italiensk restaurant, fitnessrum, konferencefacilititer og direkte adgang til det unikke Aire Ancient Bath under hotellet (et nyt bad- og spa koncept), tilbyder Hotel Ottilia et ekstraordinært ophold.

 

Brøchner Hotels signaturer

På Hotel Ottilia begynder du dagen med en lækker og indbydende økologisk morgenmadsbuffet. Buffeten er fyldt med friskbagt brød og croissanter, yoghurt med hjemmelavet toppings, årstidens frugt, juice og meget mere. Derudover kan gæster på alle Brøchner-hoteller forvente hotelkædens populære 'Wine Hour' (vin på husets regning fra kl. 17-18), 'Nightcap Hour' (nightcap på husets regning fra kl. 22-23) og gratis almindelig kaffe fra kl. 6-11.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2020 og del af Brøchner Hotels bæredygtighedsindsats.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.