Frederik VI’s Hotel

4 af 5 stjerner

I mere end 185 år har det 4-stjernet hotel Frederik VI’s Hotel fungeret som kro, hotel, uddannelses- og konferencecenter i de smukke bygninger i Korup. Her finder du de ideelle faciliteter til møder, konferencer, private selskaber samt overnatningsmuligheder både privat og i forbindelse med kursus. Hotellet har beliggenhed i naturskønne omgivelser med egen park og nærliggende skov med afmærket stisystem, og kun 15 minutters kørsel til Odense centrum.

I Solgården, vores skønne udendørsterrasse, griller kokken, når vejret tillader det, og der er 4 golfbaner i nærområdet. Der er busforbindelser mellem hotellet og Odense centrum, og hotellet er tæt på motorvejen. 

Særlig miljøindsats

Green Key fra 1997.

Område

Odense 

Odense er med 200.000 indbyggere den største by på Fyn. Byen byder på mange spændende attraktioner for både børn og voksne. Oplev atmosfæren i den gamle bydel, der for øjeblikket er ved at blive 'genforenet' med resten af bymidten i Th.B. Thriges Gade-projektet, der forventes færdigt i 2020. Den gamle bydel er også hvor du finder H.C. Andersen-museet, H.C. Andersens fødehjem, børnekulturhuset Fyrtøjet og bymuseet Møntergården.

I Odense er omkring 40 % af hotelværelserne mærket med enten Svanen eller Green Key.