Comwell Aarhus

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Comwell Aarhus byder dig velkommen til en verden af design, kvalitet og velvære med byens absolut bedste udsigt over havnen, skoven og stranden. Et hotelophold i Aarhus byder dig på uendelige muligheder for underholdning og unikke oplevelser. Hotellet er beliggende på en af byens mest centrale adresser tæt på centrum og stationen.

På 1. sal finder du Restaurant V. Et brasserie med hyggelig og urban stemning, hvor køkkenet henter inspiration fra det østjyske spisekammer. Med udsigt ud til 'Spanien' og til det åbne køkken er der noget for alle sanser i de flotte lokaler, som er smagfuldt indrettet med møbler fra HAY.

Køkkenchefen lægger vægt på det gode håndværk, de klassiske dyder og har fokus på økologi og danske råvarer. Til den store morgenbuffet står vores kokke klar til at tilberede lune retter med æg for dig. Til frokost serveres en frokosttallerken med en salatbar, og til aften serveres a la carte, hvor der er lagt vægt på det gode håndværk, de klassiske dyder, økologi og danske råvarer.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2015 og del af Comwells bæredygtighedsindsats Comwell Care.

Område

Aarhusregionen

Som Danmarks næststørste by er Aarhus midtpunktet for en region med dynamiske og kreative byer, unik natur med en nationalpark samt kunst og kultur i verdensklasse. I regionens byer, danner et historisk miljø den smukke ramme om et kreativt og levende byliv med spændende attraktioner, muligheder for shopping og smagsprøver på det danske køkken med friske, lokale råvarer.

Samtidig byder regionen på fantastisk natur så langt øjet rækker: Et 360 kilometer blåt bånd af kyst og strand indrammer et storslået og varieret landskab med søer, åer, skove, bakker og utallige smukke udsigtspunkter. Den fornemme titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har betydet, at kulturen i dag står stærkere end nogensinde i Aarhus og Aarhusregionen. Det tiltrækker gæster fra hele verden og placerer Aarhusregionen som den største turistdestination uden for hovedstaden målt på geografi og turismeomsætning.

Cirka 60 % af værelserne i Aarhus er miljømærket efter Wakeup Aarhus har modtaget Green Key.