Ansøgningsprocessen

Green Key ansøgningsprocessen består af 3 dele

  1. Virksomheden indsender deres ansøgning
  2. Virksomheden får et konsulentbesøg, hvor stedet gennemgås
  3. En uafhængig Jury træffer afgørelse om tildeling af certificering

1. Virksomheden indsender deres ansøgning:
For at kunne indsende en ansøgning skal virksomheden have adgang til det elektronisk ansøgningsskema, hvori der uploades både obligatorisk og supplerende dokumentation:

1. Virksomhedens kontaktperson skal kontakte sekretariatet, og oplyse navn, mailadresse og hvilken virksomhed der gerne vil ansøge.
2. Sekretariatet opretter et ansøgningsskema til virksomheden på platformen BeCause, og der bliver sendt en invitation til Green Key kontaktpersonen
3. Green Key kontaktpersonen opretter en personlig profil, og en virksomhedsprofil på platformen BeCause og finder ansøgningsskemaet.

4. Virksomheden udarbejder deres ansøgning og uploader dokumentation
Følgende obligatoriske dokumenter skal inkluderes i ansøgningen:

  • Bæredygtighedspolitik
  • Indkøbspolitik
  • Planlagte miljømål og handleplan for året
  • Beregning af Co2-aftryk
  • Liste som tydeliggør at 90% af virksomhedens daglige rengøringsmidler er miljømærket
  • Virksomhedens økologiprocent
  • Forbrugsdata på el, vand, varme og affald for de seneste 12 måneder.
  • Gyldig energirapport med forbedringsforslag

Bemærk at ansøgningen ikke kan indsendes før alle obligatoriske dokumenter er uploadet samt at virksomheden også kan uploade supplerende dokumentation som understøtter på virksomhedens svar.

2. Virksomheden får et konsulentbesøg, hvor stedet gennemgås Virksomheden får et konsulentbesøg, hvor ansøgningen og stedet gennemgås. Under besøget vejledes virksomheden om hvordan kriterier, som ikke er opfyldt ved besøget, kan opfyldes.

Efter besøget retter virksomheden ansøgningsskemaet til, og der kan fortsat søge råd og vejledningen om ansøgningen hos sekretariatet.

Når sekretariatet vurderer, at ansøgningen er på plads, indstilles virksomhedens ansøgning til Green Keys jury.

3. En uafhængig Jury træffer afgørelsen om tildeling af certificering
Green Keys Jury foretager den endelige godkendelse af virksomhedens ansøgning, hvorefter sekretariatet viderebringer nyheden til virksomheden.

Green Key-certifikatet er gyldigt i 12 måneder, og virksomheden skal re-certificeres årligt. Nye medlemmer vi også modtage et konsulentbesøge 1 år efter tildeling af certificeringen og efterfølgende hvert 3 år.